Investering

Renter – Alt, du bør vide om renter på boligkøb

March 6, 2023
Thomas Rolin
Del via

I dette blogindlæg vil vi kigge nærmere på, hvad der påvirker renten på et boliglån, og hvad man som boligejer kan gøre for at få den bedst mulige rente.

Renter er det, långivere tjener penge på. Hvis du er boligejer, kan renter på dit boliglån være en af de største faste udgifter i din økonomi. Derfor er det vigtigt at forstå, hvad der påvirker renten på et boliglån. Så kan du træffe det bedst mulige valg, når du skal vælge lånetype og långiver.

Hvad er renten på boliglån?

Det er svært at vide, hvad renten vil være for et specifikt boliglån. Det skyldes, at der findes flere typer af boliglån, hvor renterne enten kan være faste eller variable. 

Låneprovenuet, altså det beløb, låntager låner for at kunne købe ejendommen, varierer også fra lån til lån, da den faste ejendoms købesum også er variabel. Læg hertil, at långiver fastsætter renterne ud fra en række faktorer, vi vil komme ind på. 

Kort fortalt er der mange variabler i spil, når renten for et boliglån skal fastsættes, og det er ikke muligt at sige konkret, hvad renten på et boliglån er - spændet, den kan ligge i, er helt ned til 3% og helt op til 15%. 

Hvordan beregnes renterne på mit boliglån?

Når en bank eller et realkreditinstitut giver dig et lånetilbud, beregner de, hvor meget du skal betale i renter på lånet ud fra flere forskellige parametre.

Din økonomi

Hvis du har en sund økonomi og en opsparing, løber banken en mindre risiko ved at låne dig penge, end hvis din økonomi er præget af gæld og et lavt rådighedsbeløb. God kreditværdighed kan altså være med til at nedbringe omkostningerne ved et boliglån. 

Hvis du kan stille sikkerhed i boligen, kan det også være med til at sikre dig en lavere rente. Al sikkerhedsstillelse bevirker, at banken har et aktiv, de kan sælge og bruge til at indfri gælden med, og dermed giver banken større sikkerhed og dig en lavere rente. 

Kautionist

Hvis der er en, som kautionerer for dit lån, kan det være med til at overbevise banken om, at dit lån vil blive indfriet og dermed kunne nedbringe renten på dit boliglån.

Læs meget mere om lån med kautionist her.

Type af lån

Lånets størrelse, løbetid og om renten skal være fast eller variabel betyder meget for renten. Et realkreditlån er eksempelvis et billigt lån, fordi realkreditinstituttet får pant i din ejendom. Det giver en sikkerhed til långiver, som gør, at risikoen er mindre og renten derfor mindskes derefter.

Vær opmærksom på, at det ikke kun er renten, der bliver en udgift, hvis du skal have et boliglån. Ved køb af fast ejendom skal du selv lægge 5% af købesummen i udbetaling. Du skal desuden betale etableringsomkostninger for lånet, samt tinglysningsgebyr og stempelafgift, såfremt lånet stiftes med pantebrev

Du kan læse meget mere om lån til boligkøb her

Hvad påvirker renten på boliglån?

Långiverens interne politik, din økonomiske situation, type og størrelse på dit lån påvirker renten på dit boliglån. Overordnet set er det markedsrenten der afgør, hvad renter bliver på dit boliglån. 

Markedsrenten påvirkes af mange faktorer, herunder landets generelle økonomiske situation. Renten på dit boliglån bliver altså påvirket af Nationalbanken, som fastsætter pengepolitiske renter.  

Hvordan får man den lavest mulige rente på et boliglån?

Ved at skabe en sund økonomi, stille sikkerhed for banken og finde det lån, der passer bedst til din situation kan du sikre, at din rente bliver lavest mulig. Det er derfor altid en god idé at afsøge markedet og indhente tilbud fra flere forskellige långivere. 

Hos mange långivere kan du også bruge en låneberegner til at give et estimat på, hvad renten bliver på dit boliglån. Får du et lånetilbud er det især vigtigt at være opmærksom på lånets ÅOP - Årlige Omkostninger i Procent. Det er dette tal, der afgør, hvad lånet kommer til at koste dig. 

Hvis du ender med hellere at ville bygge dit eget hjem fra bunden, kan du med fordel læse vores indlæg om finansiering af nybyggeri.

HVAD VENTER DU PÅ?

Investér i solide investerings projekter.

OPRET EN BRUGER
eller log ind med en eksisterende bruger

Download Fundbricks

Tilgå alle dine Fundbricks investeringskonti direkte fra dit dashboard og få et hurtigt overblik.

Vi sender alle vores beskeder via push notifikationer, således går du ikke glip af spændene projekter eller vigtige beskeder.

Læs mere