Et pantebrev er et dokument, hvori der stilles sikkerhed for et lån. Såfremt en låntager ikke kan betale sin gæld, kan låntageren, der ofte er en bank, sælge den ejendom, der er stillet som sikkerhed i pantebrevet.
Hvis du ønsker at købe fast ejendom, vil det ofte være et krav, at långiver kan få pant i den faste ejendom. I dette indlæg vil vi forklare hvad et pantebrev er og hvilke typer af pantebreve, der findes.
Hvis en låntager ønsker at låne penge, kræver långiver typisk, at de kan få pant i et eller flere aktiver. Dette gøres gennem et pantebrev. Pantebrevet gør, at banken har mulighed for at indfri deres krav ved at overtage og sælge de aktiver, der er pant i.
Pantebrevets funktion er at give låntager mulighed for at stille sikkerhed i sine værdier, uden at behøve at sælge dem. Ejer man fast ejendom, kan man altså pantsætte sin ejendom for at gøre brug af værdien til at opnå et lån, uden at behøve at flytte fra hus og hjem.
Pantebrevet kan bruges som alternativ finansiering ved huskøb. Du kan læse meget mere om alternative finansieringsmuligheder her, blandt andet crowdlending.
Hvis du går og skal købe bolig, kan du læse vores guide til at låne her. Du bør også stifte bekendskab med låne låneprovenu, hvis du er på udkig efter et lån.
Alle pantebreve har det til fælles, at långiver har pant i et aktiv, som långiver kan sælge, hvis en aftale misligholdes. Der findes fire typer pantebreve; ejerpantebreve, sælgerpantebreve, realkreditpantebreve og skadesløsbreve. Dem vil vi gennemgå her.
Et ejerpantebrev er den mest almindelige form for pantebrev. Det bruges især af banker ved udstedelse af lån. Her foretages en underpantsætning af din ejendom, hvor du udsteder pant til dig selv, som du låner til banken mod at banken udsteder et lån til dig.
Banken laver derefter en såkaldt håndpantsætningserklæring, der er deres bevis på, at de har pant i boligen. Når lånet er betalt tilbage, har du igen fuld ret over ejerpantebrevet. Såfremt det skulle blive nødvendigt, kan du derefter bruge samme ejerpantebrev til at optage lån.
Sælgeren af en ejendom kan udstede et sælgerpantebrev til køberen, der gør, at køberen kan betale købesummen i rater i stedet for i én udbetaling.
Sælgerpantebreve bruges ofte i familiesammenhæng, hvis man eksempelvis ønsker at overdrage en ejendom til sit barn, som derefter kan betale summen over en længere periode. Denne type pantebrev kan dog også benyttes, hvis ejendommen er svær at sælge og køber kun vil overtage, hvis denne må betale købesummen i rater.
Optager man et realkreditlån ved køb af fast ejendom, vil realkreditinstituttet sikre lånet ved hjælp af et realkreditpantebrev. Her har realkreditinstituttet pant i den faste ejendom, som de kan sælge, såfremt låntager misligholder sin betalingsforpligtelse.
En skadesløsbrev er et pantebrev, der bruges til at sikre, at en kreditor kan få sine penge tilbage, hvis du har løbende gæld til vedkommende. Skadesløsbrevet anvendes typisk til at dække gæld fra fleksible lån som kassekredit eller alskyldserklæringer, da denne type gæld kan stige over tid. Skadesløsbreve bruges ikke ved boligfinansiering.
Når låntager pantsætter et aktivt, oftest fast ejendom, stilles det til sikkerhed for långiver. Långiveren har dermed sikkerhed for, at de får deres penge igen - enten ved at låntager betaler eller ved at långiver sælger det aktiv, de har sikret pant i.
Det er pantet, der har værdi for långiveren, da dette i sidste ende kan sælges og bruges til at indfri den gæld, som låntager ikke har mulighed for at betale. Pantebrevet er det juridiske dokument, der beviser, at långiver har pant i låntagers aktiv.
Pantebreve indeholder information om, hvor meget af din ejendom, du har pantsat. Pantebrevet vil desuden indeholde informationer om det lån, du har fået på baggrund af den pant, du har stillet som sikkerhed.
I pantebrevet vil det også stå, hvis der er flere, der har pant i din ejendom og hvorledes deres plads er i prioritetsstillingen.
Prioritetsstillingen er den rækkefølge, der afgør, hvornår panthavere får indfriet deres krav. Det sker, hvis låntageren erklæres insolvent og pantet i pantebrevet skal sælges og provenuet bruges til at indfri gælden. I tilfælde af at der er flere panthavere, vil disse være prioriteret.
Prioritetsstillingen afhænger af blandt andet af, hvilket aktiv, der er pant i, samt regler i Tinglysningsloven. En panthaver, der er først i prioritetsstillingen, vil blive betalt først, når pantet sælges. Er der penge i overskud, vil disse gå til den næste i prioritetsstillingen.
Alle pantebreve skal tinglyses for at være gyldige. Tinglysning er offentlig registrering af en rettighed over en ejendom. Hvis en bank har pant i din ejendom, skal der tinglyses, før det er gældende.
Tinglysning foregår ved, at pantebrevet anmeldes til tinglysning hos Tinglysningsretten. På tinglysning.dk kan man udfylde et tinglysningsdokument, hvorefter Tinglysningsretten indfører det i tingbogen.
Når du tinglyser et pantebrev, skal der betales en tinglysningsgebyr samt en stempelafgift.
Ved tinglysning af et pantebrev med pant i fast ejendom, udgør tinglysningsgebyret 1.730 kr., mens stempelafgiften udgør 1,45% af det pantsikrede beløb.
HVAD VENTER DU PÅ?
Tilgå alle dine Fundbricks investeringskonti direkte fra dit dashboard og få et hurtigt overblik.
Vi sender alle vores beskeder via push notifikationer, således går du ikke glip af spændene projekter eller vigtige beskeder.
Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De penge som du udlåner til projekter kan derfor både øge og mindske sin værdi og der er ingen garanti for at du får hele det udlånte beløb retur.
LÆS MERE
