Investering

Passiv indkomst

August 4, 2022
Thomas Sonne-Schmidt
Del via

Passiv indkomst er den hellige gral for mange, som ønsker at leve et liv, hvor de ikke behøver at arbejde hver dag. Har du en passiv indkomst, der er så lukrativ, at indkomsten overstiger dine udgifter, kan du i princippet undlade at have et job.

Læs med her, hvis du er interesseret i, hvad passiv indkomst er, og hvordan du kan lave forarbejdet til at få en passiv indkomst

Hvad betyder passiv indkomst?

Passiv indkomst er betegnelsen for en indtægt, du ikke aktivt arbejder for. Hvis du er lønmodtager ‘veksler’ du din tid for penge, og man kan derfor sige, at du modtager aktiv indkomst. 

Passiv indkomst, derimod, kommer ofte fra investeringer eller andre aktiver, der giver et afkast, uden at du aktivt behøver at arbejde for indtægten. 

Hvordan kan man få en passiv indkomst?

Det er især aktier og ejendomme, man tænker på, når man taler om en passiv indkomst. 

Aktier

Passiv indkomst kræver, at du ejer et aktiv, der giver et afkast, uden du arbejder for det. Det kan eksempelvis være ved at eje aktier aktieselskaber, der årligt udbetaler udbytte til aktionærerne. Du modtager altså en ekstra indtægt fra selskabet blot ved at eje en del af det. 

Ejendomme

En anden, ofte rentabel passiv indkomst er boligudlejning. Ejer du en ejendom, du har mulighed for at leje ud, kan du ofte leje den ud til en højere pris, end de udgifter, du har i forbindelse med at eje og vedligeholde den. 

Ejendomme har igennem historien været en af de mest eftertragtede investeringsobjekter til at opnå en passiv indkomst, da du både kan opnå en ekstra indtægt på at udleje ejendommen, samtidig med at ejendommen kan stige i værdi. 

Ejendomsudlejning kræver dog typisk en ret høj startkapital. Så medmindre du har en masse penge liggende, som du kan bruge til at investere i et ejendomsprojekt, kan det være svært at komme i gang. 

Med Fundbricks kan du dog nemt komme i gang alligevel. Vi udbyder nemlig investering i ejendomsprojekter gennem crowdlending, hvor du sammen med andre ligesindede investorer puljer penge sammen, så I dermed har større kapital at gøre godt med. 

Læs mere om dine muligheder for investeringer gennem crowdlending her

Er du interesseret i at se eksempler på fuldtegnede projekter, der lige nu sikrer en masse investorer passiv indkomst? Se vores fuldtegnede projekter her.  

Hvordan kommer jeg i gang med at få en passiv indkomst?

Det gode gamle udtryk ‘penge avler penge’ gælder også, når man taler om passiv indkomst. Har du likvide midler, kan du investere dem i aktier, der giver afkast, eller en ejendom, du kan udleje og dermed opnå en ekstra indkomst. 

En anden måde at få dine penge til at yngle på er ved at udlåne dem. Her behøver du ikke at investere i hverken aktier eller ejendomme for at opnå en passiv indkomst. Her er det den rente, du modtager som betaling for at låne penge, der udgør den passive indkomst. 

Der findes dog andre aktivtyper, der ikke kræver en sum penge for at afføde en ekstra indkomst. Det er nemlig også muligt at tjene penge på kreativt indhold, man har skabt, eksempelvis bøger, film eller apps. Her er det din ophavsret, der er det aktiv, du tjener en passiv indkomst på.

Overvej, om passiv indkomst er noget for dig

Det er de flestes drøm at modtage en passiv indkomst uden at behøve at arbejde hver dag hele dagen. Det er dog lettere sagt end gjort at opnå en passiv indtægt. Investerer du i aktier eller en ejendom, er der altid risiko for, at aktivets pris udvikler sig i en negativ retning, og du derfor ikke tjener på det, men snarere taber penge. 


Desuden kan begrebet ‘passiv indkomst’ godt snyde, da mange typer af passiv indkomst rent faktisk kræver en anelse arbejde. Har du flere udlejningsvirksomheder, kan du godt få andre til at administrere dem, men det vil i sidste ende kræve en indsats at beslutte hvilke ejendomme, du vil investere i, lave risikovurderinger og vælge de rette samarbejdspartnere. 

Det samme gælder for aktier. For at opnå en passiv indkomst gennem aktieinvestering, vil du ofte skulle have en bred viden om aktiemarkedet eller professionel rådgivning, før du kan investere i aktier, der medfører en passiv indkomst. Der er dog mulighed for at begynde at investere uden viden om aktiemarkedet gennem såkaldt passiv investering. 

Hvad er passiv investering?

En god måde at komme i gang med at skabe sig en passiv indkomst er gennem passiv investering. Her kan du bruge din indkomst fra dit job til at opbygge en passiv indtægt. 

Du sætter et beløb, du har lyst til at investere per måned, og et professionelt investeringsteam investerer dine midler mod et mindre gebyr. Her skal du altså ikke selv sætte dig ind i aktieinvestering, men kan overlade det til eksperter.

Nu hvor du er blive klogere på passiv investering, kan du tage det næste skridt og læse mere om diversificering af investeringsportefølje.

HVAD VENTER DU PÅ?

Investér i solide investerings projekter.

OPRET EN BRUGER
eller log ind med en eksisterende bruger

Download Fundbricks

Tilgå alle dine Fundbricks investeringskonti direkte fra dit dashboard og få et hurtigt overblik.

Vi sender alle vores beskeder via push notifikationer, således går du ikke glip af spændene projekter eller vigtige beskeder.

Læs mere