Investering

Finansiering: Alt, du skal vide om finansiering

March 6, 2023
Thomas Rolin
Del via

Det er vigtigt at have finansiering på plads, når man skal foretage et større køb.

Der findes en række traditionelle finansieringsformer, heriblandt lån hos en bank eller et realkreditinstitut. Der findes dog også nyere og alternative finansieringsformer, som eksempelvis crowdlending. 

Hos Fundbricks arbejder vi med byggeprojekter og indlægget her vil derfor omhandle finansiering af fast ejendom. Vi vil komme ind på hvad finansiering er og hvordan det adskiller sig fra investering. Vi vil derudover fortælle lidt om, hvilke finansieringsformer, der eksisterer på markedet, samt hvordan man kan finansiere nybyggeri. 

Hvad er finansiering?

Finansiering betyder at skaffe en sum til at foretage et køb. Der findes tre former for finansiering; virksomhedsfinansiering, offentlig finansiering og personlig finansiering. 

Virksomhedsfinansiering

Virksomhedsfinansiering er anskaffelse af kapital til at finansiere en virksomheds aktiviteter. Det kunne være en ekspansion til udlandet, hvor virksomheden har brug for et lån til at etablere et varelager i udlandet.

Offentlig finansiering

Offentlig finansiering hører vi ofte om i medierne, når regeringen laver lovforslag til eksempelvis en ny finanslov. Det omhandler, hvordan offentlige myndigheder disponerer deres indtægter fra eksempelvis skatter til at finansiere myndighedens aktiviteter. 

Personlig finansiering

Da både offentlige og private virksomheder og institutioner har CVR-numre, kan man sige, at personlig finansiering er alle finansieringsformer til personer uden et CVR-nummer. Det kunne være privatpersoner, der låner til at købe fast ejendom. 

Hvad er forskellen på investering og finansiering?

Når man finansierer et køb, er det ofte i form af et lån, der skal betales tilbage med en rente. Investering derimod er at anskaffe sig et aktiv, eksempelvis aktier eller fast ejendom. Her købes aktivet med henblik på, at aktivet stiger i værdi og man derfor kan sælge med fortjeneste. Investeringer er ofte mere risikable, men har også større potentiel gevinst. 

Der er ofte situationer, hvor begge gør sig gældende. Ved køb af fast ejendom kan man investere sine egne penge til at betale en del af købesummen. Den resterende del kan man få finansieret gennem lån hos en bank eller et realkreditinstitut. 

Hvilke finansieringsformer findes der?

Der findes en række forskellige måder at finansiere et køb på. 

Lån hos en bank

Ønsker man at købe et hus eller bygge nyt, kan man finansiere udgifterne ved et banklån. Her findes en lang række forskellige låneprodukter. Lånene kan være fastforrentede, have variable renter eller afdragsfrihed i en fastsat periode. 

Realkreditlån

Et realkreditlån bruges til at finansiere køb eller opførelse af et hus. Her er det et realkreditinstitut, der finansierer købet. Lånet har typisk en lavere rente end et banklån. 

Crowdlending

Ved crowdlending er det en gruppe - et ‘crowd’ - der udlåner penge til at finansiere et køb. Her spredes risikoen over mange personer, hvilket kan føre til mere fordelagtige aftaler, end når al risikoen placeres hos en bank eller et realkreditinstitut. 

Du kan læse mere om crowdlending her

Egne midler

Definitionen af finansiering er at skaffe kapital til at foretage et køb. Mens det at finansiere et køb typisk forbindes med at låne penge, behøver det ikke nødvendigvis at være tilfældet. Man kan også finansiere et køb ved brug af egne midler. 

Er du interesseret i alternative finansieringsmuligheder? Du kan også blive klogere på mulighederne ved alternativ finansiering her.  Du kan også læse mere om investering via holdningselskaber.

Hvordan finansierer man nybyg?

Nybyggeri koster typisk flere millioner kroner og vil derfor ofte kræve eksterne midler. Nybyggeri kan finansieres gennem egne opsparede midler, banklån, realkreditlån, eller kombinationer af disse. 

Det er vigtigt at have styr på finansieringen, inden man begynder at bygge nyt. Banker og realkreditinstitutter har ofte hjemmesider, hvor du kan beregne, hvor meget du kan låne til dit nybyggeri. Dermed får du en idé om, hvilket byggeprojekt, der er realistisk inden for dit budget. 

Hvad skal man være opmærksom på ved finansiering af nybyggeri?

Der er mange variabler i spil, når man skal finansiere nybyggeri. Det kan variere, hvad der kræves i sikkerhed og store udgifterne er til de forskellige finansieringsformer i form af renter og afdrag. 

Det kan tage tid at sætte sig ind i, hvordan man bedst finansierer nybyggeri. Der er dog også en række fordele ved at bygge nyt. Hvis du skal til at bygge nyt kan du læse vores guide og lære mere om finansiering af nybyggeri.

Finansiér dit nybyggeri med crowdlending

En af de nyere måder at finansiere nybyggeri på, er gennem crowdlending. Her finansieres udgifterne til at bygge nyt ved indskud fra en række private investorer.

Investorerne udlåner deres penge til at finansiere dit byggeri, og du behøver derfor hverken låne hos en bank eller et realkreditinstitut. Investorernes fortjeneste er en rente på det beløb, de udlåner, og de får pant i byggeriet, så du ikke behøver at hæfte personligt. 

Med Fundbricks’ finansieringsberegner kan du hurtigt og nemt komme i gang med at regne på, hvordan du finansierer dit nybyggeri.

Læs også mere om startkapital, hvis du står og skal i gang med et nyt projekt. Det vil også være en god idé at sætte sig ind i virksomhedsskatteordningen, så du har styr på fordelene.

HVAD VENTER DU PÅ?

Investér i solide investerings projekter.

OPRET EN BRUGER
eller log ind med en eksisterende bruger

Download Fundbricks

Tilgå alle dine Fundbricks investeringskonti direkte fra dit dashboard og få et hurtigt overblik.

Vi sender alle vores beskeder via push notifikationer, således går du ikke glip af spændene projekter eller vigtige beskeder.

Læs mere