Thomas Sonne-Schmidt
Del via

Kurtage

Kurtage er stort set aldrig til at komme udenom, når du handler med aktier og obligationer. Men hvad betyder kurtage egentlig, og hvordan skal du forholde dig til det, når du investerer? 

Bliv klogere på emnet her og få svar på alle dine spørgsmål om kurtage.

Hvad er kurtage?

Kurtage er det gebyr, du betaler, når du handler med værdipapirer i form af aktier og obligationer. Kurtagen går til børsmægleren eller til banken, der står for at gennemføre handlen med værdipapirerne. 

Kurtage opkræves både ved køb og salg af værdipapirer, og kurtagen består af et fast grundbeløb og/eller en procentsats af det beløb, der enten købes eller sælges for.  

Du kan tænke på kurtage som prisen på din ‘entré-billet’ til det store handelsmarked.  

Hvor meget betaler man i kurtage?

Hvor meget, man betaler i kurtage, afhænger af, hvilken platform man investerer på. Typisk fungerer det sådan, at platforme har en minimumskurtage – ofte mellem 10-30 kr. Hvis man så handler for et så tilpas højt niveau, at man overgår minimumskurtagen, vil kurtagen i stedet udgøre en vis procentdel af beløbet.

Ofte vil større investeringer give en lavere procentdel i kurtage, mens mindre investeringer kan have en højere procentdel.

Forestil dig, at du skal investere i aktier på Platform X. De har en minimumskurtage på 19 kr. og ellers en kurtage på 0,1% af det investerede beløb. Du har set, at Novo Nordisk gør det godt, og derfor vil du gerne købe én aktie. Novo Nordisks aktie koster lige omkring 1.000 kr., og for den handel skal du altså betale 19 kr. i minimumskurtage. Hvis du ser på procentdelen, vil kurtagebeløbet udgøre 1,9% af dit køb. Det betyder også, at de første 1,9%, du forhåbentlig får i afkast på aktien, bare er betaling af kurtagen. Dette betyder, at selvom du investerer en mindre sum penge, vil kurtagen udgøre en relativt stor del af din investering. 

Hvis du i stedet havde investeret 5.000 kroner, ville kurtagebeløbet stadig være det samme, da minimumskurtagen ikke ændres. I dette tilfælde udgør kurtagen nu kun 0,38% af din investering på 5.000 kroner. Havde du investeret 15.000 kroner i stedet, ville kurtagebeløbet stadig være 19 kroner på grund af minimumskurtagen, men nu udgør kurtagen kun 0,13% af din investering på 15.000 kroner. Som du kan se, falder kurtageprocenten altså yderligere, når investeringsbeløbet øges. Men som det også kan ses, er du faktisk ikke helt nede at betale de 0,1% i kurtage, som ellers er det mest attraktive. 

Hvis minimumskurtagen udgør 19 kr., skal du faktisk investere for mere end 19.000 kr. pr. handel, før du kommer helt ned på de 0,1% i kurtage.

Det er således vigtigt at være opmærksom på minimumskurtagen, især når man investerer mindre beløb. Hvis du planlægger at investere mindre beløb regelmæssigt, kan minimumskurtagen have en betydelig indvirkning på dine samlede omkostninger.

Hvordan regner man kurtage ud?

Som du kan se, er det altså vigtigt at være opmærksom på kurtagen, når du investerer. Derfor er det også relevant at kigge på, hvordan man beregner kurtagen.

Hvis du hurtigt vil danne dig et overblik over, hvor meget du kommer til at betale i kurtage i absolutte tal på en handel, er det et ganske simpelt regnestykke. Her skal du bare gange det beløb, du ønsker at investere med kurtagesatsen (hvis vi antager, at du investerer så tilpas meget, at du overstiger minimumskurtagen). Skal du f.eks. investere 20.000 kr., og er kurtagesatsen på 0,1%, ser regnestykket således ud:

20.000 kr. x 0,01 = 200 kr. 

Vil du omvendt undersøge, hvor stor en procentdel kurtagen (i dette eksempel bruger vi minimumskurtagen på 19 kr.) udgør af den samlede investering (her 3.500 kr.), ser regnestykket sådan ud:

(19 / 3.500) x 100 = 0,54%

Selvom det kan virke mere attraktivt at betale 19 kr. i kurtage fremfor 200 kr., skal man altså være opmærksom på, at kurtagen procentmæssigt er godt 5,5 gange større, når man i dette eksempel betaler 19 kr. i kurtage. 

Hvordan får jeg den billigste kurtage?

Når du skal investere, er du selvfølgelig interesseret i at få den laveste kurtage på dine investeringer, men hvordan får man det?

Der en række ting, du kan gøre i jagten på den billigste kurtage:

1. Sammenlign platforme

Det første trin i jagten på en billig kurtage er at undersøge markedet og sammenligne kurtagepriserne hos de forskellige handelsplatforme. Nogle tilbyder lavere kurtage end andre, så det er værd at undersøge markedet grundigt og finde den mest konkurrencedygtige pris.

2. Gå efter danske værdipapirer

I jagten på den billigste kurtage, er det værd at nævne, at udenlandske aktier og obligationer typisk har en højere kurtage end de danske. Så hvis du udelukkende kigger på, hvilke investeringer der har lavest kurtage, vil det typisk give god mening at kigge på de danske værdipapirer.

3. Vær opmærksom på minimumskurtagen

Som nævnt ovenfor, er det super vigtigt at være opmærksom på minimumskurtagen. Ved du, at du skal lave mange mindre investeringer, bør du således gå efter en platform med en lav minimumskurtage. Samtidig er det generelt vigtigt at være opmærksom på minimumskurtagen i forhold til investeringens størrelse, så du sikrer dig, at den ikke udgør en for stor procentmæssig del af din investering.

Kurtage-fri crowdlending hos Fundbricks

Hvis du ikke ønsker at betale kurtage for dine investeringer, kan du passende rette øjnene mod crowdlending-investering gennem Fundbricks. Her er nemlig hverken kurtage eller andre administrationsudgifter.

Gennem crowdlending har du mulighed for at investere dine penge i finansieringen af nye ejendomsprojekter. Når du låner dine penge ud, modtager du renter som afkast på din investering. Normalt ligger afkastet på mellem 9-13% om året.

Sagt på en anden måde, får du dine penge tilbagebetalt over en bestemt periode af låntageren, som også betaler renter for lånet. Disse renter bliver direkte udbetalt til dig. Du kan også læse alt om negativ rente, og hvordan du kan få en god forretning med Fundbricks.

Se alle vores projekter her


KOM I GANG

Sådan investerer du...

Bliv godkendt investor

Vi følger retningslinierne for hvidvaskning.

01
02

Udlån til projekt

Vælg det ønskede udlånsbeløb til det enkelte ejendomsprojekt.

Modtag afkast

Få kontant tilbagebetaling af dit udlån samt afkast når ejendomsprojektet afsluttes.

03

Andre relevante projekter

Igangværende ejendomsprojekter

IGANGVÆRENDE
KOMMER SNART
FULDTEGNET
IGANGVÆRENDE
Byggefinansiering til luksusvilla i Marbella - pulje 2
Funding target
3.018.750 DKK
Rente p.a.
11.00 %
Løbetid i md.
8-10 mdr.
Overdækningsgrad
34.00 %
Min. indskud
10.000 DKK
Read more about this Project
IGANGVÆRENDE
KOMMER SNART
FULDTEGNET
IGANGVÆRENDE
Solcelleparker på dansk supermarkedskæde - etape 3
Funding target
5.350.000 DKK
Rente p.a.
12.00 %
Løbetid i md.
12-14 mdr.
Overdækningsgrad
28.00 %
Min. indskud
10.000 DKK
Read more about this Project
IGANGVÆRENDE
KOMMER SNART
FULDTEGNET
IGANGVÆRENDE
Solceller på boligforening i Hedehusene
Funding target
3.100.000 DKK
Rente p.a.
11.00 %
Løbetid i md.
6-8 mdr.
Overdækningsgrad
25.00 %
Min. indskud
10.000 DKK
Read more about this Project

HVAD VENTER DU PÅ?

Investér i solide investerings projekter.

OPRET EN BRUGER
eller log ind med en eksisterende bruger