Er du på udkig efter værdifulde investeringstips, der kan styrke din økonomi og hjælpe dig med at nå dine økonomiske mål? Så er du landet det helt rette sted.
Kom i gang med at investere med vores investeringsguide, hvor vi giver dig vigtige investeringstips til at komme godt fra start med investering.
Vi deler vores bedste råd, så du på ingen tid kan blive til en rigtig investeringshaj.
Inden du starter med at investere, er der en række ting, du bør overveje og tage stilling til for at optimere dine chancer for succes, og for at sikre at du ikke kommer galt af sted med dine hårdt tjente penge.
De vigtigste ting du bør overveje er:
Vores første investeringstip er at sætte en ramme for, hvor mange penge du ønsker at investere. Vil du starte i det små og lige se markedet an, eller føler du dig allerede så sikker på en særlig investering, at du gerne vil poste et større pengebeløb i investeringen?
Hvor meget, du er klar til at investere, kan nemlig godt have indflydelse på, hvad der giver mest mening at investere i. Nogle investeringstyper kræver mere kapital end andre, og du skal også være opmærksom på, at ved mindre investeringer skal man holde øje med, om kurtage og gebyrer på investeringen bliver for stor i forhold til investeringens størrelse.
I forlængelse heraf er det selvfølgelig også relevant at finde ud af, hvor risikovillig du er. De forskellige investeringsformer er nemlig forbundet med vidt forskellige risici. Nogle typer – som f.eks. obligationer – er kendt for et generelt lavt risikoniveau, mens investering i f.eks. kryptovaluta er forbundet med utrolig stor risiko.
Derfor skal du aldrig investere mere, end du kan tåle at tabe igen. Markedet kan gå op og ned, og du kan desværre risikere at være uheldig med en investering, der ellers føltes som en sikker vinder.
Læs eventuelt indlægget: Risiko ved investering
Det er også altid vigtigt at overveje tidshorisonten, når man investerer. Nogle investeringsformer er mere langsigtede end andre, og derfor er det vigtigt, at du overvejer tidshorisonten, når du vælger, hvad du gerne vil investere i.
Investeringer giver sjældent et højt afkast over natten, så overvej hvor længe du har mulighed for at undvære de penge, som du investerer, og om det på den baggrund fortsat giver mening at skyde dine penge ind i investeringen. Langsigtede investeringer er typisk de mest sikre, så står du og skal bruge dine penge igen snart, er det måske for risikabelt at investere dem i håb om et hurtigt afkast nu og her.
Det er også en god ide at nøje overveje, hvilken type investering der bedst passer til dine interesser og mål. Ved at vælge en investering, der appellerer til dig, vil du være mere motiveret til at lære mere om den og dykke dybere ned i markedet. Dette vil give dig en konkret fordel, da du vil være bedre rustet til at træffe informerede beslutninger og identificere potentielle muligheder.
Viden er magt, når det kommer til investering. Derfor er det super vigtigt, at du gør en grundig indsats i forhold til at lære markedet at kende, inden du investerer. Uagtet hvilket marked du ender med at investere i, vil der nemlig være særlige dynamikker og økonomiske forhold, som er vigtige for dig at vide, inden du sætter dine penge på spil. Så sørg for at afsætte tilstrækkelig tid og ressourcer til at undersøge markedet ordentligt, før du investerer, da dette vil give dig den nødvendige indsigt og viden til at træffe velinformerede beslutninger og øge dine chancer for succes.
Som investor er man naturligt nok altid på udkig efter det bedst mulige afkast. I den forbindelse er spørgsmålet om, hvilken investering der giver det højeste afkast, altid i centrum.
Det er der dog ikke noget entydigt svar på.
Drømmen er selvfølgelig at finde den perfekte investeringsmulighed, hvor udsigten til højt afkast er god, mens risikoen er helt i bund. Man skal dog være ualmindeligt god (eller heldig), hvis man skal finde disse muligheder, og derfor er det vigtigt, at man er klar over, at muligheden for højt afkast typisk også er forbundet med en vis grad af risiko.
Herunder vil vi gennemgå nogle af de ‘klassiske’ investeringsmuligheder, ligesom vi vil komme ind på nogle af de alternative investeringsmuligheder, som du måske ikke havde tænkt på i første omgang.
Investering i aktier er nok det, de fleste tænker på, når de hører ordet ‘investering’. Og aktier er også en glimrende indgangsvinkel for nybegyndere, der ønsker at komme i gang med investering.
Når du køber aktier i en virksomhed, bliver du ejer af en lille del af virksomhedens fremtidige værdi. Dette betyder, at hvis virksomheden stiger i værdi, vil din aktie gøre det samme, og du har mulighed for at tjene penge på dine aktieinvesteringer.
For at købe aktier skal du oprette en konto på en aktieplatform eller bruge din bank som mægler. Det er ofte mere omkostningseffektivt at bruge en dedikeret handelsplatform, da de typisk tilbyder lavere handelsgebyrer og flere værktøjer til at overvåge og administrere dine investeringer. Ved at vælge den rette handelsplatform kan du nemt og bekvemt handle aktier og følge med i markedets udvikling.
Risiko: Risikoen er høj ved køb af enkelte aktier, men jo flere forskellige aktier du har i din portefølje (diversificering), jo lavere vil din risiko blive.
Forventet afkast: 7-10% om året i gennemsnit.
En anden af de klassiske investeringsformer, som der historisk set har været mange, der har investeret i, er obligationer. En obligation er i princippet et gældsbrev, som man kan investere i. Det vil sige, at når du køber en obligation, låner du penge til dem, som har udstedt obligationen – dette vil typisk være staten, et realkreditinstitut eller en virksomhed.
Når låntager betaler lånet af, modtager du penge i form af renter.
Obligationer er investeringsform med ganske lav risiko, men til gengæld er afkastet tilsvarende i den lavere ende.
Risiko: Lav
Forventet afkast: 2-5% om året i gennemsnit.
Hvis du drømmer om at investere i noget fysisk, er ejendomsinvestering måske valget for dig. Ejendomsinvestering udgør en spændende mulighed, som historisk har givet ganske pæne afkast. Dog er det ikke for alle, da det kræver ret høje startomkostninger.
Samtidig er der også noget mere løbende arbejde i forhold til investering i f.eks. aktier og obligationer, da ejendommen løbende skal vedligeholdes, ligesom der potentielt også skal findes lejere, hvis du vil leje ejendommen ud. Selvom det kan være udfordrende, er ejendomsinvestering også fyldt med potentiale. Gennem årene kan ejendomspriserne stige, hvilket kan resultere i værdiforøgelse af din investering. Derudover kan udlejning af ejendomme give dig en stabil indtægtskilde og mulighed for at opbygge en passiv indkomst-strøm.
Risiko: Afhænger af din risikovillighed
Forventet afkast: 7-10% om året i gennemsnit.
Investering i kryptovaluta er en nyklassiker i investeringsverden, og der har været utrolig meget snak og hype om det i løbet af de sidste par år. En kryptovaluta er en digital valuta, der fungerer uden en central autoritet, som f.eks. en centralbank. I stedet styres kryptovalutaer gennem en teknologi kaldet blockchain, som er en decentraliseret og transparent registrering af transaktioner.
Det super-volatile (svingende) marked har tiltrukket sig meget opmærksomhed, bl.a. fordi man har kunnet tjene ufattelig mange penge, hvis man investerede i forskellige kryptovalutaer tidligt i processen.
Bitcoin er det mest kendte eksempel, da den siden sin start er eksploderet i værdi – ligesom den har taget store udsving undervejs. Havde du købt én bitcoin til omkring 25.000 kr. i 2019, havde den i 2023 været godt 180.000 kr. værd. Den slags afkast er svært at få andetsteds, men omvendt er der også få (hvis nogen) andre markeder, der svinger så meget som krypto. Havde du f.eks. købt Bitcoin, da det toppede i slutningen af 2021, skulle du betale godt 420.000 kr for én bitcoin.
Der er således også mange eksempler på kryptovalutaer, som svinger utroligt meget, og mange ender også med at gå nedenom og hjem.
Risiko: Super høj pga. markedets ekstreme volatilitet
Forventet afkast: Markedet er stadig så nyt, at det er svært at sige noget begavet om det forventede afkast. Du kan forvente både store gevinster, store tab og alt derimellem.
Udover disse ‘klassiske’ investeringsmuligheder, som er nogle af dem, som flest personer investerer i, er der en lang række af alternative investeringsmuligheder, som du måske ikke havde overvejet.
Det kan f.eks. være:
Mulighederne er altså utroligt mange, og uanset hvad du vælger at investere i, er det vigtigt med grundige forberedelser og overvejelser.
Når man investerer, vil man typisk gerne lave en så sikker investering som muligt – men findes der ‘sikker investering’ i 2023?
Desværre er svaret i udgangspunktet nej.
Investeringer er altid forbundet med en vis grad af risiko, og det er umuligt at forudsige fremtidige markedsvilkår med sikkerhed. Men hvis du gerne vil investere med lav risiko, er der visse strategier og tilgange, der kan hjælpe med at minimere risikoen og øge chancerne for et positivt afkast.
Dels kan du aktivt søge nogle af de investeringsformer med lavest risiko (f.eks. obligationer), men ellers er det bedste råd nok at diversificere din portefølje af investeringer.
Diversificering indebærer at sprede dine investeringer over forskellige aktiver, sektorer eller geografiske områder. Ved at have en bredt diversificeret portefølje kan du reducere risikoen for store tab, da forskellige investeringer har en tendens til at reagere forskelligt på markedsvilkår og begivenheder.
Når du diversificerer dine investeringer, skaber du et fundament af forskellige aktiver, der ikke nødvendigvis er tæt korreleret med hinanden. For eksempel kan du investere i aktier fra forskellige brancher, såsom teknologi, sundhedsvæsen og energi. Du kan også overveje at investere i forskellige typer af aktiver, såsom obligationer, ejendomme eller råvarer. Desuden kan det være fordelagtigt at have eksponering mod forskellige geografiske områder for at reducere risikoen forbundet med lokale økonomiske forhold eller politiske begivenheder.
Ved at diversificere dine investeringer, opnår du potentielt en bedre risikojusteret afkast og reducerer sandsynligheden for store tab. Læs gerne indlægget investeringsmuligheder.
Vi følger retningslinierne for hvidvaskning.
Vælg det ønskede udlånsbeløb til det enkelte ejendomsprojekt.
Få kontant tilbagebetaling af dit udlån samt afkast når ejendomsprojektet afsluttes.
HVAD VENTER DU PÅ?