Thomas Rolin
Del via

Investeringsfonde

Investeringsfonde er en type investeringsform, der fokuserer på spredning af risiko og professionel forvaltning af din investerede kapital.

I indlægget her vil vi blandt andet forklare, hvad en investeringsfond er, hvordan den adskiller sig fra investeringsforeninger, og så kommer vi også ind på forskellige grunde til, hvorfor man kan overveje at investere i en investeringsfond. 

Hvad er en investeringsfond?

En investeringsfond er en fond, som du kan investere dine penge i. Herefter tager fonden dine penge og investerer dem i en række forskellige aktiver – alt fra aktier og obligationer til råvarer og ejendomme. Det kommer an på den enkelte fond og dens investeringsstrategi. 

Idéen her er, at du får andre til at forvalte dine investerede midler, så du ikke selv skal sidde og udvælge en række investeringsaktiver. Det kan gøre det nemmere for nogle at komme i gang med at investere, fordi de netop får professionel hjælp.

En anden vigtig funktion ved investeringsfonden er, at du får adgang til mange forskellige aktiver via en enkelt investering. Alt afhængigt af den givne investeringsfond vil der være udvalgt aktiver, der skaber en balance i din risikospredning – dette kaldes også diversificering

Med andre ord spredes dine penge ud på forskellige heste. Hvis den ene hest taber, kan det kompenseres via en anden hest, der vinder. 

Så er du bedre sikret mod svingninger på markedet. Hvis du fx investerer en masse penge i en enkelt virksomhed, vil din investering være 100% afhængig af denne virksomheds performance. 

Er performance dårlig, vil hele din investering blive berørt af dette. Netop derfor kan nogle investorer være interesserede i at sprede deres risiko ud på flere aktiver – satse på flere heste – for dermed at beskytte deres investering bedst muligt mod isolerede udsving i virksomheders performance. 

Og det kan man gøre selv ved at investere i mange forskellige virksomheder. Dog skal man have for øje at vælge virksomheder, der ikke følger hinanden for meget i generel markedsudvikling, for så står man med samme problem i forhold til risici. 

At udvælge bestemte virksomheder med henblik på at afbalancere risici og afkast kan være en tidskrævende og udfordrende proces. Og det er netop den udfordring, som investeringsfonde søger at løse.

Når du investerer i en investeringsfond, er tanken, at processen med udvælgelse af gode og relevante aktiver bliver gjort for dig. Til gengæld betaler du et mindre gebyr til fonden for at forvalte dine penge. Det er den afvejning, du blandt andet skal have med i dine overvejelser, når du skal til at investere i en investeringsfond.

Du skal også overveje, at hvis du selv skal sprede din risiko ud på forskellige aktiver, så vil du evt. også skulle betale gebyrer for hver af disse transaktioner. Når du investerer i en fond, skal du blot betale gebyret for denne enkelte transaktion, samt de løbende forvaltningsomkostninger. 

Det er vigtigt at huske på, når du skal beregne fordele og ulemper ved din næste investering. 

Derudover kan vi også nævne, at der findes mange forskellige slags investeringsfonde, som har hver deres mål for øje. Nogle fokuserer på danske aktier, andre europæiske, og andre igen fokuserer på internationale aktier.

Hvad er forskellen på en investeringsfond og en investeringsforening?

Hvis du har læst op på investeringsmuligheder – herunder investeringsfonde – har du måske også stødt på begrebet ‘investeringsforening’. 

I så fald vil du med al sandsynlighed spørge dig selv: “Hvad er forskellen på en investeringsfond og en investeringsforening?”.

Og det forstår vi godt. De to minder nemlig meget om hinanden, men de er faktisk to forskellige størrelser. 

Investeringsfond

En investeringsfond er typisk ikke børsnoteret, og den handles derfor uden for børsen. 

Investeringsforening

En investeringsforening er typisk børsnoteret, og den handles derfor på børsen. 

Ovenstående er den vigtigste forskel på fonde og foreninger. Og selvom fonde ikke handles på børsen, er det stadig muligt at få adgang til disse via de mest populære investeringsplatforme såsom Nordnet og SaxoInvestor. 

Selvom de to adskiller sig i forhold til, om de er børsnoteret eller ej, følger de ellers mange af de samme principper. Nemlig risikospredning, professionel forvaltning, besparelse af gebyrer og stor valgfrihed i forhold til investeringsområde.

Hvorfor investere i en investeringsfond?

De typiske grunde til at ville investere i en investeringsfond inkluderer blandt andet: 

Diversificering

Investeringsfonde giver investorer mulighed for at sprede deres investeringer over en bred vifte af aktiver som aktier, obligationer, råvarer og ejendomme. Dette hjælper med at reducere risikoen, da dårlige præstationer i en bestemt sektor eller aktie kan opvejes af gode præstationer andre steder i porteføljen.

Professionel forvaltning

Investeringsfonde administreres af erfarne investeringsforvaltere, der har viden og ekspertise til at træffe beslutninger om, hvor midlerne skal investeres. Dette frigør investorer fra behovet for at følge markederne tæt og tage beslutninger om individuelle aktier eller obligationer.

Målrettede investeringsstrategier

Investeringsfonde kommer i forskellige former og størrelser, herunder aktiefonde, obligationsfonde, sektorfonde, bæredygtige fonde og mere. Dette giver investorer mulighed for at vælge fonde, der passer til deres specifikke investeringsmål og risikotolerance.

Skalering af investeringer

Investeringsfonde gør det muligt for investorer at investere i en bred portefølje af aktiver, selv hvis de ikke har store beløb at investere. Dette gør det lettere at drage fordel af diversificering og professionel forvaltning, selv med mindre investeringskapital.

Andre investeringsmuligheder: Aktier, obligationer og crowdlending

Som vi har været inde på tidligere i indlægget, er det også muligt at sammensætte din egen personlige portefølje af investeringsaktiver, der lever op til din risikovillighed og investeringsstrategi. 

I den forbindelse kan du for eksempel vælge at investere i aktier, obligationer eller noget helt tredje – eksempelvis crowdlending.

Det smarte ved crowdlending er, at det er en investeringsform, der fungerer som et lån. Når en bygherre eller projektleder skal udvikle et stort bygningsprojekt, kræver det startkapital. Disse penge kan lånes i banken, men de kan også lånes via andre veje – for eksempel via et crowdlending-baseret lån. 

Lad os sige, du investerer 10.000 kr. i et byggeprojekt. Disse penge bruger bygherren til at udvikle projektet, som senere vil generere et afkast i form af udlejning af bygningen. 

De 10.000 kr., du har lånt ud, får du igen – plus renter. Ligesom når du tager et lån i banken, er der naturligvis også renter på et crowdlending-baseret lån.

Det er på den måde, du kan få et positivt afkast på din investering. Renten aftales på forhånd, så du er sikker på, hvad din investering kommer til at skabe af renteafkast. 

Der er stadig risici forbundet med at investere i crowdlending, ligesom der er ved alle andre investeringsmetoder. Læs mere om crowdlending-risiko her.

Crowdlending kan med fordel anses som et supplement til din investeringsportefølje, hvorigennem du opnår diversificering og adspredelse af risici. 

Læs også: Investeringstips - din guide til investering 

KOM I GANG

Sådan investerer du...

Bliv godkendt investor

Vi følger retningslinierne for hvidvaskning.

01
02

Udlån til projekt

Vælg det ønskede udlånsbeløb til det enkelte ejendomsprojekt.

Modtag afkast

Få kontant tilbagebetaling af dit udlån samt afkast når ejendomsprojektet afsluttes.

03

Andre relevante projekter

Igangværende ejendomsprojekter

IGANGVÆRENDE
KOMMER SNART
FULDTEGNET
IGANGVÆRENDE
Byggefinansiering til luksusvilla i Marbella - pulje 2
Funding target
3.018.750 DKK
Rente p.a.
11.00 %
Løbetid i md.
8-10 mdr.
Overdækningsgrad
34.00 %
Min. indskud
10.000 DKK
Read more about this Project
IGANGVÆRENDE
KOMMER SNART
FULDTEGNET
IGANGVÆRENDE
Solcelleparker på dansk supermarkedskæde - etape 3
Funding target
5.350.000 DKK
Rente p.a.
12.00 %
Løbetid i md.
12-14 mdr.
Overdækningsgrad
28.00 %
Min. indskud
10.000 DKK
Read more about this Project
IGANGVÆRENDE
KOMMER SNART
FULDTEGNET
IGANGVÆRENDE
Solceller på boligforening i Hedehusene
Funding target
3.100.000 DKK
Rente p.a.
11.00 %
Løbetid i md.
6-8 mdr.
Overdækningsgrad
25.00 %
Min. indskud
10.000 DKK
Read more about this Project

HVAD VENTER DU PÅ?

Investér i solide investerings projekter.

OPRET EN BRUGER
eller log ind med en eksisterende bruger